SPORSKIFTE skal du skifte spor – eller tilbage på sporet? - GRATIS for dig

Har du behov for energi til at komme i gang med forskellige aktiviteter igen, efter små to år med nedlukninger og begrænset kontakt til andre mennesker?

Er det tid til et sporskifte – og til at blive en del af et nyt fællesskab?

Kan du svare "JA" - så har Kursustrappen en række tilbud lige præcis til dig, hvor du sammen med andre kan få nye fællesskaber og venskaber, nærvær og aktiviteter. 

Ved siden af disse aktiviteter er der mulighed for at mødes til en kop kaffe/the og en snak med både de andre deltagere og en underviser/cafévært.

De forskellige spor, vi lægger ud er:

  • Fysisk og mental styrke: mindfulness, Qi Gong og afspænding.
  • Bogklub: læs skønlitterære bøger med sporskifte som tema og diskutér dem med andre.
  • Kreativitet: Strikke-kreativ-café, hvor du får både ro i krop og sjæl og ny kunnen.
  • Workshops hvor vi bl.a. bliver klogere på smerter, stress, mindfulness, sund livsstil, mødet med ”systemet” m.m.
  • Netværkscafé: kom forbi til en kop kaffe/the og en snak om dagens emne

Der vil både være aktiviteter med fysisk fremmøde og enkelte online-aktiviteter.  

 

Hvem kan deltage og hvad koster det?

Deltagelse i de forskellige aktiviteter er gratis, da denne indsats er støttet af midler fra Kulturministeriet.

Vi blander os ikke i, hvad din baggrund for at deltage er, og du behøver heller ikke at oplyse os om den – blot du selv mener, at det kunne være spændende at deltage i et fællesskab, er du velkommen. Vi håber, at du undervejs vil dele dine erfaringer med de andre deltagere, men det er ikke et krav. Invitér gerne en nabo, ven eller bekendt med, du også tænker, tilbuddet er relevant for.

Du kan deltage i en enkelt aktivitet eller i flere aktiviteter, det er helt op til dig selv. 

Vi har små holdstørrelser, og beder om at du melder fra, hvis du fortryder din tilmelding, så der kan blive plads til andre.

 

Dine oplysninger og sikkerhed

Vi gemmer kun dine oplysninger til brug for at kunne kontakte dig, hvis der er ændringer/aflysninger, samt af sikkerhedshensyn i fht. at have et overblik over, hvem der i den givne periode har adgang til vores lokaler.

Dine oplysninger deles ikke med andre udenfor Kursustrappen, og de opbevares naturligvis sikkert. Se i øvrigt vores persondatapolitik på kursustrappen.dk

 

Særlige behov

Har du særlige behov, du gerne vil have at undervisningsstedet/underviseren tager hensyn til, må du meget gerne kontakte os på forhånd. Vi har naturligvis fuld fortrolighed.

KONTAKT Kursustrappen Frederiksberg: 38 11 21 00.

Drop in – "Ro på"

Holdet er fyldt - og der er venteliste

Tidspunkt: Tirsdage fra 9. nov. til 14. december, kl. 13.30 – 14.30.

En time med det bedste fra mindfulness, qi qong, meditation og afspænding. Godt for dig med uro, spændinger, smerter – eller for dig, der gerne vil være til stede i nuet og give dig selv en times forkælelse for krop og hjerne. Alle kan være med, kom gerne i blødt tøj, du kan bevæge dig i.

Tilmelding: Det er gratis at deltage, men du skal registrere dig som Ro på-deltager ved at sende en mail til kontakt@kursustrappen.dk  

I tilfælde af aflysning / ændringer, vil du få en mail herom.

Find ro med mindfulness og compassion

Holdet er fyldt - og der er venteliste

Tidspunkt: Tirsdage fra 11. januar 2022, kl. 13.00 – 14.30 (hold, der kræver tilmelding) v/ Jette Borgstrøm.  

Blide øvelser og omsorg for krop og sjæl. Særligt for dig, der oplever tegn på belastning, uro, angst, smerter, måske er ved at komme dig efter eller lære et leve med langvarig sygdom eller andre store omvæltninger i livet, og som ønsker at være bedre til at finde ro og være til stede i nuet. Deltag også gerne i workshoppen den 9/12. Hav blødt tøj på, du kan bevæge dig i.

Tilmelding: Det er gratis at deltage. Send en mail til kontakt@kursustrappen.dk I tilfælde af aflysning / ændringer, vil du få en mail herom

Læsegruppe ”livskrise og sporskifte”

Holdet er fyldt - og der er venteliste

Tidspunkt: 30. november, hvor vi er online: 16.00-17.30. Herefter mødes vi den 18. januar 2022, 1. marts 2022, 5. april 2022. kl. 16.00 - 17.30 med læsevært: Inge Faarborg.

For dig der elsker skønlitteratur, finder ro ved at læse og nyder på den måde at komme ind i andres liv, få inspiration og lære af deres erfaringer. Vi læser 3 romaner/biografier henover efteråret/vinteren, hvor vi udveksler vores oplevelser og syn på bøgernes historie og pointer. Temaet for alle tre bøger er ”livskrise og/eller sporskifte”, og vi udvælger bøgerne i fællesskab den første gang, ud fra læseværtens og deltagernes forslag. Max 5 deltagere.

Bøgerne skal købes for egen regning eller lånes på biblioteket, vi prøver at skaffe rabatordning hos den lokale boghandler.

Tilmelding: Det er gratis at deltage. Send en mail til kontakt@kursustrappen.dk I tilfælde af aflysning / ændringer, vil du få en mail herom


 

Strikke- og kreativt værksted

Holdet er fyldt - og der er venteliste

Tidspunkt: onsdage, kl. 13.30 – 15.30. Den 17. november, 1. december, 8. december, 5. januar 2022, 19. januar 2022, 9. februar 2022, 1. februar 2022. Cafevært er Kahri Bennekow.

Strikning er mindfulness for krop og sjæl – på dette forløb lærer du både om teknik, design, garner og farver, samtidig med at du får ro i kroppen, og mulighed for at møde andre med samme interesse. Både nybegyndere og garvede strikkere er velkomne, vores underviser sørger for at matche jer alle, lige der, hvor I er.

Hvis der er interesse, arbejder vi også gerne med andre kreative genrer som tegning, maling og tryk.

Tilmelding: Det er gratis at deltage. Send en mail til kontakt@kursustrappen.dk I tilfælde af aflysning / ændringer, vil du få en mail herom


 

Tema-workshops i 2021

Der vil på de fleste workshops være mulighed for såvel fysisk som online deltagelse.

 

Gør noget ved smerter

Hvordan kan vi genopdage kroppen som ressource?

En oplevelsesbaseret workshop med kropsbevidsthed, øvelser og viden om stædige/langvarige smerter i krop og sind.  Her kan vi møde smerter og samtidig stabilisere et overaktivt nervesystem med større forståelse og omsorg for os selv. Tag blødt tøj på og medbring gerne et tæppe.

Tidspunkt: Torsdag den 9. december, kl. 13.30 – 15.00 v/ Jette Borgstrøm

Tilmelding: send en mail til kontakt@kursustrappen.dk - eller på tel.: 3811 2100

 

Mindfulness medicin - uden bivirkninger

Holdet er fyldt - og der er venteliste

Mindfulness mini-retreat

Mindfulness modvirker negativ tænkning og reducerer symptomer på bl.a. angst, stress og depression

En 3-timers mini-retreat med masser af ro til dig og din krop. Du får en kort introduktion til mindfulness, og praktiske eksempler på de forskellige mindfulness baserede programmer. Vi laver øvelser, meditationer og kommer helt ned i gear. Du får præsenteret små hverdagsøvelser og et lille program du kan bruge derhjemme. Både for dig, der deltager i mindfulness-kurset, og for dig, der bare vil have denne mini-retreat, både øvede og nybegyndere er velkomne.

Se en kort introduktion til hvad mindfulness er og kan gøre for dig:

https://youtu.be/HmOLE7gQhjo

 

Tidspunkt: Lørdag den 22. januar 2022, kl. 10.00-13.00 v/ Jette Borgstrøm.

Max 10 deltagere.

 

Sund kost og livsstil – de små skridt

Ofte ved vi godt, hvad der er sundt for os at spise. Mad der giver os god energi, at spise regelmæssigt, alle de gode råd, vi møder på sociale medier, i ugeblade, fra folk vi kender, lægen etc.

Det kan blot være svært. Noget kommer i vejen. Vi bliver slået ud af kurs. Vi keder os. Vi trøstespiser eller glemmer at spise. 

Der skal små skridt til forandring. Vi kigger på din daglige kost. Hvilke små ting kan du ændre, for gennem din kost at få mere energi og dermed bedre livskvalitet – og hvad kan du gøre for at holde fast i de nye vaner.

Tidspunkt: Torsdag den 25. november, kl. 13.30 – 15.00 v/ Mette Lorentzen. Mulighed for online deltagelse, oplys gerne hvis du ønsker dette ved tilmelding.
Hvis der er interesse, afvikles en tilsvarende workshop igen den 19. januar 2022.

Tilmelding: kontakt@kursustrappen.dk - eller på tel.: 3811 2100

Vi arrangerer løbende nye workshops, på baggrund af deltagernes ønsker.

 

Åben netværkscafé

En gang om ugen er der åben café, dvs. deltagerne på forløbet kan mødes og drikke en kop kaffe/the og være sammen med hinanden og en cafévært til en rolig og fortrolig stund. Caféværten vil være en underviser fra sporskifteforløbet. Værten eller en anden person fra Kursustrappen, en deltager, en person fra det lokale erhvervsliv eller lign., vil de fleste gange holde et kort 5-7 minutters oplæg om et selvvalgt emne – ellers er der ro og ingen krav. Værten hjælper med at skabe kontakt mellem deltagerne og skabe små samtalegrupper, for dem, der har lyst. Cafeen er åben ca. en time. Man kan både deltage i forlængelse af sit kursus/aktivitet, eller blot komme forbi.

Tidspunkt: den 9. november 2021 - herefter tirsdage kl. 14.45 – 15.45 fra 9/11 2021 – 15/3-2022 (ferie uge 51-52-1 samt 7 og 8).

Tilmelding: du skal ikke tilmelde dig de enkelte cafégange, men hvis du ikke er tilmeldt andre forløb, skal vi bede dig om at sende en mail til kontakt@kursustrappen.dk , hvis du forventer at benytte dig af netværkscafeen. Så vil du også få besked, hvis der er ændringer/aflysning.